hvalpsund banner velkommen

2012 tidslinie

December 2012: Platformen til styrhuset færdiggøres og loftet inde er blevet grundet. 

Arbejdet indendøre er i fuld gang. Se filmen og nyd musikken. 

 

November 2012: De sidste vinduer er ved at komme på plads, og arbejdet indvendig kan begynde. Klik på billedet herunder for at se mere...

img 4000

Oktober 2012: Der arbejdes hårdt både indvendigt og udvendigt. Klik og se mere..

IMG 0271  

September 2012: En milepæl er nået og der skal snart være rejsegilde. Kom med ombord....

August 2012:  Genopbygningen af skibssiderne er påbegyndt. Skrabe og slibearbejdet har båret frugt. Se selv resultatet her og flere billeder under Galleri

Juli 2012:  Der slibes og skrabes og slibes. Lange arme, men fremgang i projektet. Skanseklædninger er næsten oppe på alle 4 sider, og første uges ferie er gået med at slibe stolperne fri for gammel maling. Bemærk især billedet før og efter!!

Juni 2012: Efter en hård dag med maling af mange meter skanseklædning slappes der af "på terrassen" med hvidvin og snacks.

Juni 2012: Der er fyldt 7 tons tørcement på under dæk - som skal suge resterne af maskinaflejringerne. Over dæk er der ved at være gjort klar til ny skanseklædning. 

Maj 2012: Nedtagning og klargøring. Nu er tøsen næsten helt afpillet. Næste skridt er damprensning under dæk. 

9. maj 2012 - flaget er oppe - det er Julies fødselsdag - hun fylder 23 år!

Det er en stor dag. Hvalpsund skal have afmonteret sit styrhus, så Laust og co i ro og mag kan bryde skanseklædning ned uden at få styrhuset i hovedet.

20 store gennemgående bræddebolte har holdt styrhuset på plads i de mange år, færgen har sejlet på Limfjorden. En vinkelsliber har klaret møtrikkerne og det gamle slidte gelænder, så styrhuset kan tages af med værftets kran.

Alle er spændte og håber på et let løft og fejlfri nedsætning på prammen, som ligger ved siden af Hvalpsund.

Vi har lavet en håndholdt, super hurtig video, som viser afmonteringen fra start til slut.

Enjoy!

Vil du se flere videoer og læse mere "Sidste nyt", så følg dette link: "Arkiv"

April 2012:  Så er vi i gang. Læhus og trapezoverdækning er nu fjernet:

Hvalpsund flytter

 

 

 

 

Det var store flyttedag den 19. april. Hvalpsund skulle bugseres fra Refshaleøen til Sydhavnen. Bugser Lars med hjælpere, Laust med mandskab, samt fotografen Henrik var mødt op da vi kom blæsende på cyklerne.

Alle vel ombord, diverse fortøjninger tjekket og så var det tid til at komme afsted så tidsplanen kunne overholdes. Vi skulle være fremme ved broerne kl. 10 - hvor der var bestilt åbningstid.

En smuk tur gennem Københavns havn forbi Mærsk og Amalienborg, Operaen og Diamanten. Ikke alle morgenbillister og cyklister synes lige godt om optoget, da de måtte vente ved broerne på at Hvalpsund var kommet igennem. 

Et par timer senere var vi vel fremme ved Sydhavnen, hvor Hvalpsund skal ombygges til husbåd.

 

Plan

Den 19. april 2012 forventer vi, at vejrguderne er med os, så vi kan flytte Hvalpsund fra nuværende plads på Refshaleøen ud til Sydkajen, hvor hun skal have en mindre skønhedsbehandling. Hvis alt går godt sejler vi under langebro kl. 10 i følgeskab med forrest en slæbebåd og bagerst en "styrebåd", da Hvalpsund hverken har ror eller motor. 

Overtagelse samt flyttedag

Overtagelse:

Fredag, den 13. april 2012 kl. 17.00 overtog vi Hvalpsund fra den tidligere ejer Jens Møller. En kæmpe, stor, fantastisk og helt ufattelig dag. En milepæl er nået.

En noget syret video blev optaget under champagneindtagelse i styrehuset.

Flyttedag:

Den 19. april kl. 8 var der fuld aktivitet på Hvalpsund. Bugsér Lars og co., bådebygger Laust og co. og filmmanden Henrik - der manglede bare ejerne. De kom blæsende på cyklerne lidt forsinkede og nåede lige færgen inden den blev flyttet.

Danebrog samt diverse signal flag blev hejst, fortøjninger fastgjort og de sidste forbindelser til Refshaleøen blev kappet.  

Kl. 9 lagde vi fra kaj og begav os mod Sydhavnen. Knippelsbro åbnede som planlagt kl. 10, og der blev vinket flittigt til de ventende brogængere. Så fulgte Langebro og til sidst Bryggebroen, som meget elegant åbner til siden. Kl 11 var Hvalpsund fremme ved endestationen - hvor hun skal gennemgå en større ombygning.

 Hvalpsundflytning filmet fra dækket:

Hvalpsund sejler under Langebro

hvalpsund under langebro web